Menu
Hurtig levering

- nemt og sikkert

Private, erhverv, offentlig

- vi handler med alle!

Kæmpe udvalg

- altid over 60.000 varer

Ventilation

Det er vigtigt med god ventilation, hvis indeklimaet i boligen skal være så godt som muligt. Dårlig eller utilstrækkelig ventilation er nemlig med til at danne fugt, varierende temperaturer og forhøjet energiforbrug. Det kan derfor være en god investering at renovere eller udskifte et ældre ventilationssystem.

Hos WATTOO.DK har vi et bredt udvalg af forskellige ventilationssystemer og tilbehør til ventilation. Uanset om du leder efter komplette ventilatorer, rør & fittings eller tilbehør til montering – så finder du det hos os.

Men hvad skal man være opmærksom på, når badeværelset eller køkkenet skal have nye ventilatorer; og hvorfor er det så vigtigt for indeklimaet og energiregningen, at boligen har tilstrækkelig ventilation? Det kan du få svar på i de følgende afsnit, hvor vi guider dig til køb af ventilation.

Gode råd ved køb af ventilation

Gode råd er som bekendt dyre, og det gælder ikke mindst for valg af ventilationssystem. Det betyder nemlig rigtigt meget, at du har tilstrækkelig ventilation – og at du sørger for, at dit ventilationssystem er i topform. Hvis ikke, så risikerer du unødvendig udvikling af fugt, dårlig luftkvalitet og dermed dårligt indeklima.

Det kan dog være svært for almindelige mennesker at vurdere, hvorvidt deres ventilation er tilstrækkelig – og her kan du med rette spørge din lokale fagmand. Du kan dog gøre dig nogle observationer til dagligt, som kan være med til at indikere, om din bolig lider af utilstrækkelig ventilation.

Eksempelvis kan du med fordel holde øje med, om der dannes dug på indersiden af dine termovinduer, om der dannes mug på dine ydervægge eller om dit badeværelse fortsætter med at have høj luftfugtighed lang tid efter der er taget bad. Det er nemlig alle klassiske indikationer på, at der er dårlig eller utilstrækkelig ventilation.

Undersøg ventilatorens støjniveau

Der findes mange ventilatorer, der egner sig til forskellige ting; eksempelvis kan du finde ventilatorer specifikt til badeværelset, loftventilatorer, tagventilatorer og vinduesventilatorer. De har naturligvis hver deres karakteristika, men fælles for dem alle er, at du bør tage højde for støvniveauet.

Der er nemlig stor forskel på hvor meget din nye ventilator larmer, og oftest vil det være sådan, at de billigere modeller larmer meget mere end de dyre. Men det er sjældent hensigtsmæssigt at spare penge på den bekostning, for typisk vil du have dit ventilationssystem til at køre dagligt – og gerne flere gange om dagen – hvorfor de fleste foretrækker, at ventilatorerne er så støjsvage som overhovedet muligt.

Hos WATTOO.DK går vi op i at have et udvalg i høj kvalitet, hvorfor du finder moderne og støjsvage ventilatorer fra anerkendte mærker som Thermex, SIKU og Ventico.

Køb af ventilator til badeværelset

Badeværelset er et af de steder i boligen, hvor ventilationen har størst betydning; og det er naturligvis fordi badeværelset ofte udsættes for skiftende temperaturer, vand og høj luftfugtighed. Det er derfor en rigtigt god ide, at holde øje med badeværelsets ventilator – og sørge for at investere i en ny vådrumsventilator, når den gamle synger på sidste vers.

I og med at badeværelset ofte er det mest fugtige rum i din bolig, så er det også her, at indeklimaet potentielt set er værst – og hvor der hurtigst vokser skimmelsvampe frem. Det er derfor meget vigtigt, at fugten fjernes effektivt. Endvidere er det nu lovpligtigt, at alle nye huse har et mekanisk ventilationsanlæg.

Som udgangspunkt er der tre forskellige måder at styre en vådrumsventilator på; enten manuelt, automatisk eller tidsstyret. Hvilken du synes bedst om er op til dig – og mange vådrumsventilatorer findes efterhånden i modeller, der tillader dig at kombinere de forskellige styringsmetoder.

Et godt tip er dog altid at sørge for, at udsugningsanlægget kun kører, når der rent faktisk er behov for at suge den fugtige luft ud af lokalet. Det minimerer nemlig gener på grund af ventilatorens støj – og det sparer dig for penge på din elregning.

Slutteligt så kan du også selv lave tiltag i hjemmet, der bevirker, at dit ventilationsanlæg ikke bliver belastet unødigt. Praktisk eksempler er, at undgå at hænge dit tøj til tørre på badeværelset. Det øger nemlig behovet for ekstra udluftning, og er således med til at skabe et dårligt indeklima. Brug i stedet en tørretumbler eller tør dit tøj udendørs så vidt muligt.