Hurtig levering

14 dages returret

Altid lave fragtpriser

vi tilbyder GLS, DAO, m.fl.

Private, erhverv, offentlig

vi handler med alle

Kæmpe udvalg

med over 100.000 varer

Low Profile indbygningsspot 230V LED (rund) rustfri 6W / 40° / 2700K / dæmpbar

Low Profile LED spot i rustfri udgave. Specielt velegnet som udendørs LED-spot i udhæng, garager og carpote eller indendørs på badeværelset. Indbygningshøjde kun 33 mm.

inkl. moms fra 341,00 DKK

Beskrivelse

Nordtronic Low Profile rustfri indbygningsspottet:

Low Profile er en serie af LED indbygningsspot, der er designet til at have en af de mindste indbygningsdybder på markedet. De fylder kun 33 mm i højden! Spottene er udviklet ud fra Quick Install succesen, og er udført i samme høje kvalitet og med et flot stilrent design.

Denne model er rustfri, og er derfor specielt fremstillet til udendørs brug eller på badevælset. Hvis du ønsker indendørs udgave finder du den her. Ellers anvendes de stort set alle steder indendørs, som f.eks. i værelser, gange, bryggers, stuer, køkken osv.

De kan installeres direkte i isolering (F-hat godkendt efter gamle regler). De fastholdes til loftet med to meget kraftige fjedrer, der sikre at spottet sidder godt og solidt fast.

  • Meget lav indbygningshøjde på kun 33 mm.

  • Kan indbygges i lofter med en tykkelse på op til omkring 30 mm .

  • Kraftig kvalitets LED pære og driver som kan dæmpes.

  • Må indbygges direkte i isolering.

  • Godkendt til videresløjfning.

  • Gennembrydning af damspærre kan undgås.

  • Perfekt til lofter hvor dampspærre er trukket tilbage i konstruktionen.

  • Sikker aflastning af kablerne (også muligt at aflaste flexrør)

Installation også i vådrum med bruseniche eller badekar:

Low Profile må også gerne bruges i badeværelses loftet. Spottet er IP44 godkendt og samtidig virker LED driveren som en sikkerhedstransformer. Dette betyder at selve LED lyskilden og dens korte hvide tilledning op til driveren kan anses som lavvolts installation (SELV).
OBS: De følgende retningslinjer i forhold til installation i vådrum skal ses som vejledende. Husk at få din elektriker med ind over installationen af indbygningspottene, for at sikre at alle reglerne, som der måtte gælde for lige netop dit vådrum, kan og vil blive overholdt.

Over 2,25 meter til loftet:
Hvis loftshøjden er større end 2,25 meter i hele vådrummet må Low Profile indbygningspottene indbygges over alt i loftet. Altså både over brusenichen eller badekaret samt uden for disse.

Under 2,25 meter til loftet:
Hvis loftshøjden er lig med eller under 2,25 meter må Low Profile indbygningspottene bruges på følgende måder i de forskellige vådrums områder:

  • Område 1 - Består af selve brusenichen/badekaret og op til 2,25 meter over gulvet + 5 cm ind i loft og vægge som området støder op i mod:
    Spottet monteres så selve LED driveren samt 230V kablerne holdes uden for område 1. Dette betyder i princippet at LED driveren skal fastholdes inde i loftet, sådan at afstand fra forsiden af loftet og driveren samt 230V kablerne er større eller lig med 5 cm.

  • Område 2 - Starter hvor område 1 slutter og dækker et areal der er 60 cm bredt rundt om område 1 og op til 2,25 meter over gulvet + 5 cm ind i loft og vægge som området støder op i mod:
    Spottet må gerne monteres i område 2 uden special hensyn til hvordan driveren placeres i loftet, da der må monteres 230V belysning med IPX4 kapslingsklasse i dette område.

  • Område 3 - Starter hvor område 2 slutter og dækker et areal der er 2,4 meter bredt rundt om område 2 og op til 2,25 meter over gulvet + 5 cm ind i loft og vægge som området støder op i mod. Derudover findes område 3 også hen over område 1 og 2, hvor det går fra 2,25 meter og op til maks. 3 meter over gulvet. :
    Spottet må gerne monteres i område 3 uden special hensyn til hvordan driveren placeres i loftet, da der må monteres 230V belysning med IPX0 kapslingsklasse i dette område:

  • Uden for område - Resten af vådrummet/badeværelset:
    Spottet kan monteres overalt uden special hensyn til driverens placering.

LED pære, driver og samledåse:

LED pæren og driveren (strømforsyningen til lysdioden) er blevet adskilt i stedet for at være bygget sammen, som man normalt ser i LED pærer med GU10 fatning. Driveren er i stedet bygget sammen med samledåsen, hvor 230V tilsluttes. Dette giver nogle klare fordele som f.eks, at lysdioden bedre kan komme af med sin egen varme sammenlignet med GU10 pærer, driveren varmer ikke bagdåsen op indvendigt (hvilket er med til at tillade den lave indbygningsdybde) og driveren har bedre plads til sin elektronik, hvilket betyder mulighed for bedre komponenter og længere levetid. Teknologien bag LED pæren og dens driver stammer fra Nordtronics egne kvalitets LED pære.

Samledåsen på spottene er nem at arbejde med og kan samles uden brug af værktøj. Der er mulighed for videresløjfning fra et spot til det næste, og op til 30 stk. Low Profile spot kan sidde efter hinanden. Dåsen har en praktisk klemrække, hvor ledningerne nemt kan fastgøres uden brug af værktøj, ved blot at trykket ned på den enkelte klemmes udløser. Der er mulighed for at sløjfe et 3 leder kabel med jord videre fra spot til spot. Aflastningen, der holder kablerne fast i samledåsen, fastgøres ved blot at trykke den på plads. Der følger også en aflastning med som gør det muligt at fastgøre 16 mm flexrør. Denne skal dog fastgøres med to medfølgende skruer.

Lysdæmpning:

Indbygningsspottets LED driver kan dæmpes med stort set alle CR (bagkants) lysdæmpere og mange UNI lysdæmpere*:

*) Vigtigt at vide omkring lysdæmpning:

Driveren må ikke dæmpes med en LR (forkants) lysdæmper. Hvis der bruges LR lysdæmpere vil driverens levetid falde markant pga. overbelastning af elektronikken.

Det er ikke sikkert at samtlige lysdæmpere der findes kan dæmpe LED driveren, især ikke hvis de er af ældre dato og især dem fra før LED pærer blev normalt.

Nogle UNI lysdæmpere (kan både fungerer som en CR og en LR lysdæmper) kan ikke finde ud af at de skal dæmpe som en CR lysdæmper når de bruges med LED pærer og vil derfor ikke virke korrekt.

Nogle UNI lysdæmpere som normalt virker med LED driveren (f.eks. LK FUGA® Lysdæmper TOUCH IR 350 UNI) kan dog i meget få og sjældne tilfælde forstyrres af eksterne forhold sådan at de ikke virker korrekt og forringer driverens levetid. Dette kan f.eks. skyldes støj fra dårligt skærmede frekvensomformere, slidte lysstofrørs armaturer, fejl i el-installationen eller lign. Nogle gange kan det også skyldes at lysdæmperens elektronik er defekt.

Hvis du oplever problemer med UNI lysdæmpere, så anbefales det at skifter over til en decideret CR lysdæmper.

Vigtig information:

Dette spot lever op til F-hat mærkningen, men eftersom F-hat mærkningen bortfaldt i 2012 er spotten ikke mærket med F-hat symbolet. De nye regler kræver, at armaturet skal være mærket, hvis det IKKE må bygges direkte ind i brandbare eller isolerende materiale. Dette spot er godkendt efter de nye regler, og må gerne indbygges i isolering.

Fronten på dette spot er lavet af rustfrit stål og kan bruges til udendørsbrug.

LED pæren kan godt udskiftes, hvis den bliver beskadiget. Det er kun Nordtronic Low Profile LED pærer (maks. 6W / 350mA) med deres specielt kodede G4 sokkel, der kan monteres i spottet. Spottet har indbygget LED driver, som kun må anvendes sammen med de korrekte pærer (driveren levere en konstant strøm på 350mA, men en variabel spænding på mellem 9,5 og 14Vdc). LED pæren skal vende rigtigt i fatningen, for at den lyser (pæren bruger jævnspænding, så + og - skal vende rigtig). Fatning og sokkel er kodet med en stift, der sikre at soklen kun kan trykkes ordentligt på plads, når den vender rigtigt. LED pæren tager ikke skade, hvis den tilsluttes omvendt til driveren, den vil blot ikke lyse. Hvis der bliver forsøgt monteret en forkert pære i G4 fatningen (f.eks. en halogenpære), kan enten pære eller driver tage skade og bliver ødelagt.

LED driveren er godkendt som en sikkerhedstransformer, og tilledningen ned til LED pæren kan anses som en lavvolt installation (SELV).

Der skal bruges varmebestandigt downlightkabel ved installation af dette spot.

Specifikationer

Beregnet til Udendørsbrug
Brand Nordtronic
Direkte i isolering Ja
Fatning G4 (special version)
Form Rund
Godkendelser CE
Hulmål 75 mm
Højde 33 mm
IP-klasse IP44
IP-klasse (kapslingsklasse) IP44
Indbygningshøjde 33 mm
Inkl. lyskilde Ja
Installationskabel 90° varmebestandigt downlightkabel
Isolationsklasse Klasse 2 - Dobbeltisoleret
Kipbar Ja, to-vejs kipbar, 30° (15° til hver side)
Lyskilde Nordtronic Low Profile LED pære 6W / 350mA / 40° / 430lm / 2700K / RA 85+ / dæmpbar (~35W halogen) med special G4 sokkel
Materiale Bagdåsen er lavet primært af plast og stål-dele. Fronten er rustfrit stål (AISI 316 syrefast) så den kan holde til at blive brugt udendørs.
Tilslutningsklemmer 6 stk. skrueløse fjederklemmer (maks. 1,5 mm² blød eller stiv ledning - 2 x fase, 2 x nul og 2 x jord)
Udvendigt mål Ø87 mm
Variant NY 430 lumen (meget lys)
Videresløjfning Ja, dog maks. 30 stk. Low Profile efter hinanden (forsynet med sløjfeklemme til jordledning)
Volt 230Vac
Vådrums zone Område 1, Område 2, Område 3, Uden for område

Varianter

Low Profile indbygningsspot 230V LED (rund) rustfri 6W / 40° / 2700K / dæmpbar - børstet stål Low Profile indbygningsspot 230V LED (rund) rustfri 6W / 40° / 2700K / dæmpbar - børstet stål
Varenummer: 7842208539
inkl. moms fra 341,00 DKK
inkl. moms fra 341,00 DKK
Low Profile indbygningsspot 230V LED (rund) rustfri 6W / 40° / 2700K / dæmpbar - hvid Low Profile indbygningsspot 230V LED (rund) rustfri 6W / 40° / 2700K / dæmpbar - hvid
Varenummer: 7842208526
inkl. moms fra 341,00 DKK
inkl. moms fra 341,00 DKK
Low Profile indbygningsspot 230V LED (rund) rustfri 6W / 40° / 2700K / dæmpbar - sort Low Profile indbygningsspot 230V LED (rund) rustfri 6W / 40° / 2700K / dæmpbar - sort
Varenummer: 7842208542
inkl. moms fra 341,00 DKK
inkl. moms fra 341,00 DKK
Tryk for at åbne chattenDu har svar på chatten
Skriv til os