Skal jeg vælge 1-fasede eller 3-fasede strømskinner?
1-fasede strømskinner
Skinnesystemer med 1-fase benyttes ofte i hjemmet, over spisebordet, i gangarealer, eller mindre butikker og erhverv.
En 1-faset 230V skinne er det populære valg til hjemmet og mindre erhverv, når der skal vælges lampeskinne til pendler og spots op. De er lidt mindre og mere elegante end 3-fasede strømskinner. En 1-faset skinne tilsluttes 230V lampeudtag og har som navnet tilskriver 1x230V fase til rådighed. Det betyder, at du tænder og slukker for strømmen i hele skinnen, når du trykker på din afbryder. Lampeudtag i danske hjemme har 1-fase 230V tilrådighed. Du kan derfor belaste skinnen med ca. 2500W ved en 13A sikring. Udvalget af 1-fasede skinnespot og pendelophæng er tilpasset private og mindre erhverv i mængden af lys, og hvor tunge lamper, du kan hænge op.
Du bør vælge 1-faset strømskinne-system til følgende behov:
• Kan bære lamper op til 5 kg pr. lampe
• Tilslutning i danske 230V lampeudtag
• Max. 2500W ved 13A sikring
• Stort udvalg af flotte skinnespots til hjemmet og mindre erhverv
• Skinnelængder: 1 meter, 2 meter og 3 meter (kan sammensættes)
3-fasede strømskinner
Egner til bedst til butiksbelysning, kontorer, caféer, showrooms, udstillinger, større erhvervslokaler.
3-fasede strømskinner har 3 faser af 230V til rådig. Du kan derfor tænde og slukke for 3 forskellige lysgrupper på skinnen. Dette åbner for mere fleksibel styring af belysningen, så du f.eks. kan inddele dit rum i forskellige belysningszoner, hvor lyset kan tændes individuelt. Det kunne være en opdeling af grundbelysning skinnearmaturer, og spotbelysningen med skinnespot. Du får også muligheden for at dæmpe på faserne individuelt, så du f.eks. har dæmpbare lamper på en af faserne/grupperne.
Hordan vælger jeg fase, når jeg monterer lamper på en 3-faset lysskinne?
På 3-fasede adaptere (der sidder på både spots og pendeladaptere) kan du skifte mellem faserne. Typisk hedder opmærkningen 0, 1, 2 og 3.
0 = slukket
1 = fase 1
2 = fase 2
3 = fase 3
Du kan indstille fasen inden motering, men det kan også gøres efter 3F-adapteren er monteret på skinne.
Den mest populære 3-fasede peneladapter er Global MULTI-adapter GA 69, som vi sælger med vores 3-fasede GB skinnesystem. Den kan bære lamper op til 5 kg pr. adapter og er den mest gennemtestede og robuste pendeladaper på markedet. Du kan også få en 3-faset adapter, der kan klare op til 10 kg. pr. adapter, så du også kan hænge tungere PH-lamper og glaslamper op.
Du bør vælge et 3-faset strømskinne-system ved følgende behov:
• Lamper op til 10 kg. pr. adapter (gælder ikke alle 3-fasede adaptere)
• Tilslutning af op til 3 x 230V faser
• Max. 7500W på skinnen ved 3 x 13A sikringer
• Stort udvalg af kraftigere skinnespots til butikker, erhverv mm.
LED lysskinne med spots til loftet
LED lysskinner er en energirigtig og fleksibel belysningsløsning, når du skal montere lys og lamper i loftet. En LED lys-skinne kan sammensættes på flere forskellige måder, og her vil vi gerne klæde dig godt på, så du får valgt de helt rette lysskinner til dine behov.
Spots på skinner er en nem måde at opsætte spotbelysning på. Du kan benytte dine 230V lampeudtag til tilslutning af strøm til skinnerne. Du skal derfor blot bestemmer dig for, om du vil have en lige skinne i passende længde, eller om du vil bygge dit helt eget skinnesystem med bøjninger og vinkler.
Tager vi udgangspunkt i Square-skinnesystemet, kan du sammensætte din helt personlige LED lysskinne med spots sådan her:
- Vælg en komplet skinne i den ønskede længede
- Vælg antal LED skinnespots som skal monteres på skinnen
Lampeskinne over spisebordet
Hvis du monterer dine lamper på en skinne over spisebordet, får en mere fleksibel løsning, end hvis du blot monterer dem i en loftroset eller loftkrog.
Du kender måske til problematikken med, at du har udvidet spisebordet med ekstra plader fordi hele familien er på besøg, og pludselig hænger de flotte designlamper ikke længere så flot placeret.
Med dine lamper monteret i en skinne, kan du nemt og enkelt flytte lampernes position på skinnen, så de de hænger optimalt i forhold til spisebordets nye længde (inkl. plader). En tommelfinger regel er, at du skal tilpasse din lampeskinnes længde, så den passer med dit bord uden ekstra plader. Så vil du typisk kunne få din pendler til at hænge flot og give det rigtig lys, når der bliver ilagt ekstra plader. Har du et ekstraordinært stort spisebord, der kan udvides med mange plader, skal du selvfølgelig tage hensyn til dette, når du vælger lampeskinnens længde.
Hvor lange er lampeskinnerne?
Vores skinner findes som standard i længder af 1, 2 og 3 meter. Enkelte systemer har op til 4 meter skinner. Skinnerne kan afkortes til din ønskede længde, ved at afkorte dem med en nedstryger eller en vinkelsliber. På det enkelte skinnesystem kan du læse mere om, hvordan det præcis gøres.
Okay, jeg er klar! Vis mig jeres lampeskinner
Komplette lysskinner lige til at sætte op i loftet
Komplet Square 1-faset lige skinne til skinnespot
Komplet Square 1-faset lige skinne til nedhængte lamper (pendler op til 2 kg pr. stk.)
Komplet GB 1-faset lige skinne til skinnespot
Komplet GB 1-faset lige skinne til nedhængte lamper (pendler op til 5 kg. pr. stk.)
Skinnesystemer og tilbehør (byg dine egne lysskinner)
Square skinnesystem 1-faset
Global Trac skinnesystem (GB) 1-faset
Global Track skinnesystemt (GB) 3-faset
FAQ til lysskinner og strømskinner
- Kan jeg afkorte skinnerne?
Ja, du kan afkorte 1-fasede og 3-fasede skinner med en nedstryger eller en vinkelsliber, hvis du vil tilpasse længden på dem.
- Er der forskel på betegnelserne lysskinne, strømskinne, lampeskinne og loftskinne?
Nej, det er alle betegnelser, der beskriver skinner til montering af lys og lamper, men vi kan godt forstå, hvis du tænker "hvad er en lyskinne egentlig?".
- Hvor lang en skinne til lamper skal jeg sætte op over mit spisebord?
Hvis du ønsker, at kunne udvide dit spisebord med ekstra plader er det som tommelfinger regel en god idé, at lave lampeskinnen samme længde som spisebordet i dets grundlængde (altså uden ekstra plader ilagt). Det at pænt at skinnen flugter med spisebordets kant, og du vil typisk have mulighed for at flytte lamperne længere fra hinanden, når bordet udvides. Kan dit spisebord udvides markant, skal du selvfølgelig overveje din ønskede placering af lamperne, når der er ilagt ekstra plader, og sikre dig at skinnen er lang nok.
Se alle produkter i kategorien Belysning