Levering: 
Total inkl. moms: 
Indkøbskurv Til kassen

Ofte stillede spørgsmål

Tilbage til oversigt

Spørgsmål: Hvordan tilsluttes Dimplex Front til den faste el-installation?

Muligt jeg er lidt dum. Men der er så vidt jeg kan se kun ledning til stikprop. Ikke ledning så jeg kan bruge den faste flerpolede installation som jeg har i forvejen. Skal der en anden ledning til end den der medfølger pakken? Hilsner Claus Manniche

Svar

Hej Claus.

Når Dimplex Front skal tilsluttes til den faste el-installation skal dette gøres vha. den tilslutningsboks som medfølger radiatoren.

Ledningen på 230V versionen af disse radiatorer er forsynet med en stikprop som både passer ind i en almindelig stikkontakt samt også passer ind i et udtag på tilslutningsboksen.

Prøv at kigge i brugsanvisningen (du finder link til den under beskrivelsen på varekortet) på side 2. I midten ser du hvordan tilslutningsboksene til 230V og 400V (det nederste billede af de to i midten) ser ud.

Installationskablerne fra den faste el-installation skal afsluttes inden i tilslutningsboksen, hvorefter radiatoren så blot med det kabel som medfølger tilsluttes tilslutningsboksen. Hvis dette ikke giver helt mening i forhold til hvordan din installation er udført, så synes jeg du skal tage at få en elektriker til at hjælpe dig med at finde frem til den rigtige måde at få det hele tilsluttet på. Husk også at det, hvis det skal være efter bogen, er elektriker arbejde at tilslutte en el-radiator til den faste el-installation.