Levering: 
Total inkl. moms: 
Indkøbskurv Til kassen

Ofte stillede spørgsmål

Tilbage til oversigt

Spørgsmål: Hvilken farve ledning skal bruges til L (fase), N (nul) og jord ved montering af en lampe?

Hej jeg skal sætte en lampe op der er 3 steder og putte ledning ind i.

Den ene hedder N og anden L og så er der en i midten.

Mit spørgsmål: Er det ligemeget hvilken farve ledningen har?

Svar

Hej John

Hvis det skal gøres efter bogen så er det ikke ligegyldigt hvilken farve ledning du bruger til hvad. Normalt til lamper uden nogen form for indbygget lysdæmper, skal der bruges enten 2 eller 3 ledninger. Her er en kort gennemgang af hvad der bruges til hvad, når du skal tilslutte en lampe.

  • De 2 strømførende ledninger brun og blå.

    • Brun: Den brune ledning bruges til fasen.

      I lampen er fase klemmen gerne mærket med "L" eller "P". I nogle tilfælde har den ingen mærkning.

      Hvis lampen skal tilsluttes et lampeudtag (via forsiden af det) så skal den brune normalt forbindes til enten "M1" eller "M2" og i nogle tilfælde til "L" eller "P" i lampeudtaget.

    • Blå: Den blå ledning bruges til nul.

      I lampen er nul klemmen normalt mærkeret med et "N" eller "0". I nogle tilfælde har den heller ikke nogen mærkning.

      Hvis lampen skal tilsluttes et lampeudtag (via forsiden af det) så skal den blå forbindes til "N" i lampeudtaget.

    Som nævnt kan man komme ud fra at fase klemmen ikke er mærket i lampen. I de tilfælde er nul klemme normalt mærket med et tegn. Man kan også komme ud fra at der ikke er nogen opmærkning overhovedet til fase og nul klemmerne. Det kan være fordi det er ligegyldigt om der byttes rundt på fase og nul ledningerne i forhold til lampen, men man kan også komme ud for dette i lamper som kun består af en fatning. I en fatning skal brun/fase forbindes til klemmen som har forbindelse til kontaktfladen helt i bunden af fatningen, og blå/nul forbindes til klemmen som har forbindelse til kontaktfladen der røre ved pæres gevind.

    At brun og blå forbindes korrekt er mest af alt et spørgsmål om sikkerhed, da lampen nok skal lyse selvom man kom til at bytte rundt på de to ledninger.

  • Jordleder og beskyttelseleder gul/grøn.

    Hvis lampen har en tredje klemme som er mærket med dette tegn (link til wikipedia billede) eller en tredje gul/grøn ledninger (i lampe med formonteret tilledning), så skal denne bruges som beskyttelseslederen. Den gul/grønne må under ingen omstændigheder tilsluttes til nogle af de klemmer som brun eller blå bliver tilsluttet til, og må udelukkende tilsluttes til klemmer mærket med "jord" tegnet (se link til wikipedia billedet højere oppe).

Dette er selvfølgelig blot en hurtig gennemgang af hvilke farver og klemmer der passer sammen. Hvis du stadig er i tvivl om det bliver forbundet korrekt, eller din installation ser anderledes ud, så anbefaler jeg at tage fat i din lokale elektriker.

Andre gode ting at vide, når man sætter en lampe op:

- Du kan med fordel overveje en afisoleringstang. Den sikrer dig, at du ikke får klippet noget af kobbertråden af når du afisolerer lederen.

- Du kan også overveje at investere i en spidstang, som er god til at afisolere selve kablet, også kaldet yderkappen. Selv tangen kan bruges til at montere lederne uden at røre ved kobbertråden og dermed undgår du at få stød.

Husk at installationskabel kun bruges til lamper som er direkte forbundet til den faste el-installation og at det så er elektriker arbejdet at montere lampen. Til lamper som tilsluttes til lampeudtag (via dets forside) skal der bruges blød tilleding. F.eks. 2x0,75 mm² eller 3x0,75 mm² lampeledning.